Viborg Gråbrødre Kloster

Frans den Hellige og Gråbrødrene

Francesco var søn af en rig købmandsfamilie fra den lille by Assisi i Umbria i midtitalien. Efter en alvorlig sygdom ændredes Francescos syn på tilværelsen og troen, og han brød med familien. Over en periode startede ”Frans den Hellige” en tiggermunkeorden.  Munkene levede efter meget strenge og enkle leveregler som fattigdom – lydighed – kyskhed. Munkene vandrede i Jesus ”fodspor” gennem arbejde, næstekærlighed, fred, tilgivelse og forkyndelse. Munkeordenen var en fornyende bevægelse i den katolske kirke og efter nogen betænkningstid velsignede pave Innocens den III ordenen i 1221.

Tiggermunkene dannede en meget dynamisk munkeorden, som fik mange tilhængere på sine simple og stærke leveregler. Munkeordenen bredte sig hastigt ud over Europa og nåede Ribe i 1232 og kom til Viborg i 1235. Det var naturligt at munkene kom til Viborg, da byen var et centrum for konge- og adelsmagten og var et religiøst center med en domkirke, flere klostre og kirker.  Viborg var magtcenter i Jylland gennem middelalderen. I alt oprettedes 26 gråbrødre klostre i Danmark.

Franciskanermunkene, kaldet gråbrødrene efter deres munkekutter, blev godt modtaget af kongen, adelen, gejstligheden og folket. Gråbrødrene fik et stykke jord på en bakkeås tæt på domkirken i Viborg. En mægtig dame af Hvideslægten, Esbern Snares datterdatter, grevinde Mariane af Eberstein og hendes to sønner ridderne hr. Albert og Hr. Ludvig Albrektsen satte store summer i byggeriet af gråbrødrenes kirke og kloster.

Klostret - oversigtsbilledeKlostret udviklede sig gennem middelalderen frem til ca. 1530 til et betydeligt bygningskompleks, med en kirke opført i sidste halvdel af 1200-årene, som blev indviet til Sankt Maria, 2 klostergårde, en udløber fløj mod øst og en nordfløj, hvoraf flere af bygningerne var i 2 etage. Derudover var der udhuse, teglgård og brønde, samt en hellig kilde kaldet Marias sundhedsbrønd. Et stort kloster, som havde en central betydning for byen, for munkene var synlige i byen gennem forkyndelsen, skrifte og tiggeri, samt det sociale omsorgsarbejde og pleje af byens syge og fattige borgere.

Munken Hans Tausen

Hans Tausen starter med at prædike i Sct. Hans Kirke, men i 1527 tiltvinger Viborgs borgere adgang til Gråbrødre Klosterets store kirke og herfra prædiker Hans Tausen om Martin Luthers lære, og i 1529 indsættes Hans Tausen som sognepræst i Gråbrødre Kirke efter kongen har godkendt at Viborg by’s 12 sognekirker nedrives og kun Sortebrødre kirke og Gråbrødre kirke bliver sognekirker i byen. Gråbrødre Kirke i Viborg bliver reformationskirken i Danmark. Munkene blev fordrevet fra klostret ved nytårstid 1530. Samtidig opretter Hans Tausen i klosterbygningerne den første lutherske præsteskole i landet.

Fra kloster til hospital under Kong Christian den III

Kong Christian den III var i en ung alder til stede i Worms i 1521, da Martin Luther trådte op med kejseren og paven. Det gjorde indtryk på kongen for resten af livet, og den fromme konge ønskede, at præge Gråbrødre Kloster i Viborg. Kongen fik lavet en tilbygning og ombygge noget af klostrets udløberfløj mod øst, derved blev etableret et smukt anlæg – kongens resident – med  to stilige sengotiske rum sengotiske rum i stueetagen og en stor sal kaldt dansesalen på første sal – nu kunne kongen og adelen holde rigsråd, retterting og fester m.m.

I 1541 stadfæstede kongen en fundats, hvori Gråbrødre Kloster omdannes til et hospital, dvs. et hjem for syge, gamle og fattige. Hospitalet kom til at virke helt frem til 1950, og hospitalet beskriver et meget vigtigt hjørne af dansk socialforsorgs historie.

Hospitalet fysiske rammer er den 2. klostergård (4-længet gårdanlæg) og udløber fløjen mod øst. Det var således et stort hospital, som fik sine indtægter fra et udstrakt jordgods. Resten af klosterbygningerne blev solgt til byen og nedrevet.

”Hospitalslemmerne”  boede på sovesale og  i 1739 blev tilbygget ”dårekister” – små yderst primitive celler for sindssyge. I midten af 18oo-tallet blev hospitalets sale inddelt i mindre rum til lemmerne.

I 1726 opstod der brand i Viborg og på grund af en vestenstorm bredte ilden sig til store dele af byen, således nedbrændte 71 gårde, 78 huse og boder, domkirken, rådhuset, bispegården, Sortebrødre kirke og hospitalet.

Af  hospitalets 4-længede bygningsanlæg blev syd- og vestfløjen svært brandskadet, og i 1744 blev bygningsmaterialer nedbrudt og solgt. Hospitalet fik derved den udstrækning, som kan iagttages i dag.

Grundstykket efter de nedbrændte og nedrevne bygningsrester blev solgt til Nørre Sogns Kirke (den gamle klosterkirke), som forblev sognekirke frem til 1812 og nedrevet i 1830.

Klostret i dag

I 1949 blev der indviet et kirkerum i et hvælvet smukt og stemningsfyldt kælderrum under klostrets udløberfløj.

Kælderrummet blev tidligere brugt som æblekælder og oplagsrum for hospitalet. Der afholdes morgengudstjeneste i kirken hver søndag i sommerperioden, og eftermiddagsgudstjeneste hver sidste søndag i måneden i vinterperioden. Derudover holdes der ugentlige andagter, pilgrimsandagter. Kirken anvendes i øvrigt lejlighedsvis til vielser, sær-konfirmationer mv.

Kirkens tidligere orgel var fra Venø kirke. Dette blev dog flyttet til Lemvig Museum i 2004. Det nuværende orgel er fra Sjelle kirke ved Galten. Arkitekt Thomas Havning har tegnet den indmurede døbefont.

1987 fik klostret en  ny fundats. Der skete ikke sket de store ændringer i forhold til den fundats som Christian den III godkendte i 1541.

Viborg Gråbrødre Kloster er en stiftelse under tilsyn af Civilstyrelsen. Stiftelsen ledes af en bestyrelse bestående af biskoppen over Viborg Stift, borgmesteren i Viborg Kommune, domprovsten ved Viborg Domprovsti, sognepræsten ved Sortebrødre Kirke i Viborg, samt en juridisk embedsperson. Klosterforstanderen udpeges efter kongelig resolution, efter indstilling fra bestyrelsen.

De principper som gråbrødrene og senere kongens fundats for hospitalet er som sådan videreført frem til i dag, hvor beboerne skal bo under trygge forhold og til en rimelig boligafgift – og hvor beboerne indgår i en form for fællesskab.

Klostrets fredede bygninger blev gennemgribende restaureret i 1976 og under ombygningsarbejderne lykkedes det  middelalder-arkæologerne, atKongens Kammer rekonstruere det ene af rummene i stueetagen af udløberfløjen, så rummet næsten fremtræder som på  Christian den III’s tid – nu kaldet Kongens Kammer. Det er desværre kalkmalerierne i form af  blomster ranker, som er gået tabt. Der at dog rester af blomsterrankerne på de oprindelige bjælker og i en vinduesniche. 

Klostret er beliggende i en parklignende have på 3.432 m2, hvor de beboere, som er interesseret, har en lille urtehave.

De fredede klosterbygningers samlede areal er på  877 m2. Kirkens areal er 35 m2.

Der er 7 mindre moderne lejligheder i klostret, og beboerne bruger Kongens Kammer til fællesrum og til festlige sammenkomster. Der er ligeledes kabel-tv, vaskekælder og pulterum for lejlighederne

Hvem bor på klostret

Klosterbestyrelsen har udarbejdet retningslinier for, hvem der optages op klostret. Ansøgere, som ønsker optagelse på klostret skal være bosiddende i Viborg Stift, være pensionist og ca. 60 år eller mere. Ansøgeren skal være selvhjulpen, da de fredede klosterbygninger ikke er handicapegnet. Der sendes en skriftlig ansøgning.

Klostret som turistmål

Klostrets smukke fredede bygninger, klostergården og haveanlægget beliggende i Viborgs middelalderkvarter, udstråler en helt særlig atmosfære – og den besøgende mærker stedet historie og ophøjede ro. Derfor besøges Kongens Kammer gennem guidede byture af ca. 3.000 besøgende om året. Et ret stort antal personer, som har besøgt domkirken, og som efterfølgende siver rundt i kvarteret vil ofte passere klosterets bygninger og have. Viborg Gråbrødre Kloster indgår som en central del af formidlingen af Viborgs enestående historie.

Link til kort
 
Hjemmeside: www.viborg-kloster.dk
 
Kontakt:
Sct. Mogens Gade 16
8800 Viborg
kloster-viborg@outlook.dk
Tlf. 50485852
v/ klosterforstander Frede Fruergaard Møller